Om mig

Psykologi og jura – to måder at forme mennesker på

Siden år 2000, hvor jeg fik mit første job som jurist, har jeg arbejdet i fagligt stærke miljøer med meget høje præstationskrav. Og allerede efter få år på arbejdsmarkedet blev det tydeligt for mig, at det var for ensidigt og opslidende et fokus. Der skulle noget mere til. For det første ønskede jeg viden om de psykologiske aspekter af at være en god rådgiver. For det andet skulle der være plads til, at jeg kunne udvikle mig personligt og relationelt, sådan at jeg i højere grad faktisk kunne gøre en forskel og hjælpe. Det blev startskuddet til min karriere inden for psykologi.

Det psykologien – og mine 25 år på arbejdsmarkedet – har lært mig er, at hvis du vil levere gode resultater og have dig selv med undervejs, så er det en rigtig god ide at kunne:

  • skabe gode, tillidsfulde og langvarige relationer og håndtere magt,
  • motivere andre til at deltage i projekter og dagsordener,
  • håndtere konflikter, sådan at du faktisk håndterer dem og ikke blot undgår dem,
  • mestre din energi og dine følelser, sådan at du vedvarende leverer på et højt niveau, og
  • respektere og leve efter dine værdier, sådan at du altid er tro mod dig selv og bevarer din integritet.

I 2013 blev jeg selvstændig erhvervspsykologisk rådgiver og siden har jeg skiftet mellem at være erhvervspsykologisk rådgiver og jurist – og det er denne skiften som gør, at jeg hele tiden er opdateret på den psykologiske viden, som er relevant for dig som rådgiver eller leder. Siden har jeg suppleret psykologien med specialistuddannelser inden for coaching, lederudvikling, kognitiv terapi, kropspsykoterapi samt uddannelser særligt målrettet PTSD (CPT og PET). Specialistuddannelser som betyder, at jeg i dag kan arbejde med et bredt spektrum af ydelser i krydsfeltet mellem forretning og psykologi.

Vil du tale med mig om muligt samarbejde, så skriv til mig på ks@kristinasimonsen.dk eller brug formularen nederst på siden.

Sådan ser min erhvervspsykologiske baggrund ud:

Siden 2013 har jeg – ud over at holde oplæg i virksomheder og coache medarbejdere og ledere – været med til fx at oprette og udvikle følgende kurser/uddannelser:

  • “Psychology for Lawyers” (kandidatfag, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet): Udarbejdede ideoplæg til kurset og var derefter ekstern lektor i faget, da Fakultet syntes, at det var en fantastisk ide at tilbyde de studerende viden om de psykologiske kompetencer, der knytter sig til at være en god jurist.
  • Rådgiveruddannelsen (DJØF): Var medudvikler af uddannelsen og underviste på den sammen med to andre dygtige undervisere indenfor ledelse og rådgivning.
  • Underviser i “Hukommelse” (Politiskolen): Faget indgik i politielevernes efterforskningsuge, hvor de bl.a. skulle lære at foretage afhøringer uden fx at skabe falsk hukommelse.

Jeg har følgende uddannelser inden for erhvervspsykologi og coaching m.m.:

  • 1-årig efteruddannelse i kognitiv psykologi/terapi fra Wattar-gruppen (kliniske psykologer) (2026-2027).
  • Kurser i Prolonged Exposure Therapy (PE), Cognitive Processing Therapy (CPT), Written Exposure Therapy og Moral Injury fra Uniformed Services University – Consortium for Defence Psychology (efteruddannelse ved det amerikanske militær, godkendt af den amerikanske psykologforening (APA)) (2026).
  • BA/KA-sidefag i psykologi fra Københavns Universitet (120 ECTS): personlighedspsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, klinisk psykologi I + II, psykologiens historie og videnskabsteori, socialpsykologi, psykologiformidling, biologisk psykologi og neuropsykologi, pædagogisk psykologi (2007-).
  • Basisuddannelse i krisepsykologi fra Center for Beredskabspsykologi og Center for frivilligt socialt arbejde (2015)
  • ICF akkrediteret coachuddannelse fra CoachU/CoachInc (USA) (2011).
  • 2 års kropspsykoterapeutisk efteruddannelse fra Bodynamic International (2005-2007).
  • Omfattende efteruddannelse/kurser inden for kropspsykoterapi, chok/traume, stresscoaching og filosofi, bl.a.: Coaching som forandringsredskab (KU v. Reinhard Stelter, 2005), Coaching – hvad og hvordan (DJØF, 2005), Livsvalg og livsretning (Bodynamic, 2005), Coping with arousal-states and emotions (MOAIKU, 2006), Stressmestering (MOAIKU 2011), Identitet og traumer (MOAIKU, 2013),  Tiltrækning, aversion og bevidst målretning (MOAIKU, 2016); Antikken og middelalderens filosofi (KU, 2019), The Neurobiology of Trauma (The National Institute for the Clinical Application of Behavioral Medicine, USA, 2023).

Sådan ser min juridiske baggrund ud:

Siden jeg blev færdig som jurist i januar 2001, har jeg, når jeg ikke har arbejde med psykologi, enten været ansat i finansbranchen eller i advokatbranchen med enkelte afstikkere til det Internationale Sekretariat på Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet) og til Københavns Lufthavne. Som juridisk rådgiver har jeg blandt andet forhandlet med verdens største investeringsbanker og kapitalfonde, implementeret lovgivning på tværs af virksomheder og rådgivet direktioner og bestyrelser.

Finansbranche: Velliv Pension & Livsforsikring (Senior Legal Advisor), Kinnerton Capital (Head of Legal and Compliance), Danske Capital/Danske Wealth Management/Danske Bank (Chief Consultant), Investeringsforeningsrådet (nu Finans Danmark – Legal Consultant), KPMG (finansskat – Senior Consultant))

Advokatbranche: Lundgrens Advokatpartnerselskab (advokatfuldmægtig), DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab (advokatfuldmægtig), Herbert Smith Freehills, Hong Kong (internationalt/britisk advokatfirma – paralegal), Resolva (ekstern Senior Legal Counsel)

Uddannelsesmæssigt har jeg følgende baggrund:

  • Chefkonsulentuddannelse i organisationsforandringer, facilitering, strategi og kommunikation fra CBS/DJØF (2025-2026)
  • Developing Emerging Leaders – lederkursus fra Insead (2025)
  • Advokateksamen – teoretisk del (Advokatsamfundet, 2018)
  • International Project Management – projektlederkursus fra European Association for International Education (Milano, 2005)
  • Cand.jur. fra Københavns Universitet (2001)
  • Telder’s International Law Moot Court Competition, The International Court of Justice, Fredspaladset i Haag, Holland: International procedurekonkurrence om folkeret og humanitær ret. Blev på baggrund af indsendte processkrifter udtaget til konkurrencen sammen med min partner. Efter den mundtlige procedure fik vi en samlet 5. plads ud af de 26 finalehold.
  • Bachelor of Laws fra University of Hong Kong (godkendt som Bachelor of Laws for England and Wales cf. Law Society of England and Wales) (1999)
  • Juridisk bacheloruddannelse fra Københavns Universitet (1997)

Etiske principper sikrer professionel coaching:

Jeg er medlem af International Coaching Federation (ICF), hvilket betyder, at jeg i min coaching lever op til ICFs Code of Ethics, dvs. etiske og professionelle minimumstandarder fx vedrørende interessekonflikter og overholdelse af tavshedspligt. Det betyder fx at jeg ikke kan coache dig, hvis det potentielt kan føre til en finansiel, personlig eller professionel konflikt med en anden klient jeg coacher. Det betyder også, at jeg ikke kan videregive indhold fra vores coachingsamtaler til andre, herunder chefer, uden dit samtykke. Derudover garanterer medlemskabet, at jeg har gennemført en coachuddannelse på mindst 60 timers coaching-relevant undervisning.

ICF Member Badge